Kort fortalt om Aalborg SlotsKro.
.
Stifter af Slotskroen, som den hed dengang, Erik Poulsen fik som ung mand i 1940 spiritusbevilling til sin kro i Slotsgade 35. Desværre ødelagde et par britiske bombefly den forventede indvielse i juni, idet de prøvede at bombe et par tyske mineudlæggere, der lå til kaj i nærheden af kroen, så indvielsen fandt først sted i november, og Erik Poulsen drev herefter kroen på sin specielle, men charmerende måde frem til 1988, hvor han sagde farvel til "vennerne", der var kommet på kroen siden starten.

Herefter havde Jytte Larsen og hendes søn Jesper kroen i 14 år indtil 2002, og før vi overtog kroen i oktober 2006, stod Bent Bendtsen ved roret. Ved overtagelsen skiftede kroen navn til Aalborg SlotsKro, da vi ønskede at "markedsføre" kroen med byen Aalborg i centrum.

Kroen er nu blevet indrettet som en hyldest til Aalborg med over 500 billeder fra Aalborg gennem tiden, og vi driver Aalborg SlotsKro som en hyggelig restaurant uden mad i dagligdagen, men ved vore populære jazzarrangementer hver første lørdag i måneden, kan gæsterne bestille en lækker platte, der leveres udefra, ligesom private, lukkede selskaber kan arrangeres.

Helle, jeg og personalet vil altid gøre vort bedste for at dit besøg bliver en positiv oplevelse, som du gerne bringer videre til dine venner !

På gensyn på Aalborg SlotsKro
Helle og Carl-Johan